Det kan næppe undre nogen, at konkurrerende firmaer til tider kigger hinanden over skulderen. Det er i hvert fald tilfældet i en ny spørgeundersøgelse, som Xbox har sendt ud til dem der har investeret i enten en Xbox Series X eller S.

Ved første øjekast kan det ligne en traditionel meningsmåling, da der spørges til generel tilfredshed med konsollen, om hvor vidt den føles “next gen” og om det opdaterede UI er til at arbejde med. Hvad der til gengæld vækker opsigt, er at spørgeskemaet nævner PlayStation ved navn. Billedet herunder er sakset fra techradar, som også bringer historien:

Der bliver altså helt konkret spurgt, om man er opmærksom på de funktioner en PlayStation-controller tilbyder, og om man ønsker at se nogle tilsvarende muligheder med sin nye Xbox-konsol. Med “adaptive triggers” og “haptic feedback” har PlayStation 5’s DualSense da også formået at vække opsigt, og Xbox vil tydeligvis gerne vide, om Sony har fat i en decideret “game changer”.

Det er dog endnu svært at vurdere, da der skal flere PlayStation-udgivelser til, som understøtter disse funktioner, før det er fair at vurdere, om det er en teknologi som er kommet for at blive.

Har PlayStation ramt plet med DualSense, og bør Xbox adoptere teknologien, eller kunne next gen-kræfterne være brugt bedre andetsteds?

4 KOMMENTARER