Xbox er virkelig på offensiven, i forhold til at give gamere så gunstige vilkår som muligt, når Xbox Series X udgives i slutningen af året. Video Games Chronicle har været i kontakt med kilder i udgivelsesbranchen, og beskeden fra Xbox til disse, er ikke til at tage fejl af: Smart Delivery-systemet er vejen frem.

“[…] according to publishing sources with knowledge of Microsoft‘s next-gen policies, who told VGC that companies working on cross-gen games have been encouraged to offer both current and next-gen versions at no additional cost, either via Smart Delivery or their own schemes […]”

Smart Delivery er en service Xbox tilbyder, hvor man kan købe et eksemplar af et spil til Xbox One, og efterfølgende opgradere til en Xbox Series X-version, når man ellers får fingrene i sådan en. Alle first party-titler fra Xbox-studier vil benytte dette system, og eksterne udviklere bliver også tilbudt at benytte sig af servicen. Blandt de annoncerede spil, som vil kunne opgraderes ganske gratis, er blandt andre Cyberpunk 2077 og Assassin’s Creed Valhalla.

Xbox har for eksempel slået fast, at de ikke ønsker at se potentielt generational upgrade-DLC på deres onlinebutik. De er dog også fuldt bevidste om, at de ikke kan tvinge udgivere til at følge Smart Delivery-servicen. I stedet spekuleres der i, at udgivere i øjeblikket leder efter “smuthuller”, så de kan sikre en overgang der matcher de tekniske detaljer som Smart Delivery tilbyder, heriblandt at videreføre sine gemte spildata, men hvor det også er muligt at opkræve et beløb fra kunderne, hvis de ønsker den løsning.

“developers and publishers who choose not to support Smart Delivery can still offer owners of current-gen games a discount on purchasing a second next-gen version of the game on the Microsoft Store. Theoretically, third-party publishers could also charge for physical game upgrades via their own schemes, such as via retailer promotions.”

Artiklen fortsætter:

“Xbox developers who don’t support Smart Delivery also have the option of selling two-game ‘cross-gen bundles’, in disc or digital form, which include seperate Xbox One and Xbox Series X versions of a game.”

VGC nævner i artiklen, at en af de metoder der blandt andet tages i brug, kommer fra 2K og deres NBA 2K21-spil. Udover at spillet vil blive solgt i henholdsvis en Xbox One og Xbox Series X-version, vil der også blive tilbudt en bundle, hvor man kan købe begge versioner samlet, til en umiddelbar pris på $99.99/£84.99; ikke just en løsning der kommer forbrugerne til gode.

Xbox vil under alle omstændigheder se til, at udgivere kan sælge deres spil på Microsoft Store, som de selv ønsker det. Fra gameres synspunkt er der dog ingen tvivl om hvilken løsning der foretrækkes.

7 KOMMENTARER

  1. Det er godt de kører noget had så vi kan komme væk fra den der ide om at ting skal være generations låst når nu der findes andre muligheder.

  2. #5 Sean Laydens udtalelser kan vel ikke køres tilbage på Sony, da han ikke er ansat hos dem mere? Det eneste vi ved stiger i pris er NBA2K21. På begge konsoller.