Xbox Series X er på vej til en lancering i november. Officielt er det den eneste konsol der er blevet anonceret, men der har alligevel floreret adskillige rygter, om en “mindre” version af maskinen, som går under navnet Xbox Series S. Selvom denne ikke er blevet direkte nævnt, lader det dog nu til, at Xbox Series S er en realitet, hvilket en Twitter-bruger fandt ud af, ved investeringen i en ny Xbox-controller til sin eksisterende Xbox One.

Med den nye controller fulgte også en kode til Xbox Game Pass, hvor beskrivelsen af brugbarheden indikerer eksistensen af både Xbox Series X og Series S:

Xbox har som sagt ikke meldt noget ud via de officielle kanaler. Har du dog et godt øje til en “skrabet” udgave af Xbox Series X, som må forventes at være mere økonomisk overkommelig, så må dette være et tydeligt tegn på, at Series S er vejen frem.

Måske Xbox bare skal få den annonceret, istedet for at danse om den varme grød.