Microsoft er ved at lade op til udgivelsen af Xbox Series X senere i år. Det betyder til gengæld også, at to andre maskiner fra konsolproducenten snart bliver utilgængelige. Microsoft har nemlig meldt ud til The Verge, at de har stoppet produktionen af henholdsvis Xbox One X og Xbox One S Digital Version.

“As we ramp into the future with Xbox Series X, we’re taking the natural step of stopping production on Xbox One X and Xbox One S All-Digital Edition,” says a Microsoft spokesperson in a statement to The Verge.

Xbox One S, altså den der har et disk-drev, vil derfor være den Xbox One-konsol, som gamere primært vil kunne få adgang til, hvis man ønsker at investere i en Xbox-konsol forud for lanceringen af Xbox Series X.

Torsdag den 23. juli vil Xbox præsentere nogle af de spil, som vil være tilgængelige på Xbox Series X. Aaron Greenberg fra Xbox-teamet forsikrer i den forbindelse, at showet udelukkende vil fokusere på spil. Der vil altså ikke være snak om forretning, priser, hardware eller lignende.

Vi glæder os til at se, hvad Xbox disker op med i næste uge.

8 KOMMENTARER

  1. Hvor svært kan det være?

    Xbox One X
    Xbox= Brandet “One” = Generationen “X” = Variationen.

    Prøv at Forklar Nintendos Version navngivningen… :-p

  2. Series X giver bare ikke meget mening! Nu er x’et ikke længere variationen men generationen?

    Man kunne måske have kaldt den et andet bogstav så?

  3. X er variation… Lige som med Series S.
    Series er generation.
    Der er plads til flere varitioner i denne generation.
    Måske en series XL, Series LT eller en Series whatever…

  4. #6 Tænker han mener Lockhart som endnu ikke er annonceret.

    Med hensyn til navngivningen har vi lidt af et brand reset, det hedder bare Xbox, så Series X er bare en model, ligesom Lockhart nok vil hedde Series S.