Den brede befolkning får først fingrene i PlayStation 5 nu på torsdag, men her på Daily Rush er vi nu klar, til at kaste os over Sonys indspark på kommende konsolgeneration. Vi har allerede vist vores udpakning af konkurrenten, Xbox Series X, samt givet nogle umiddelbare indtryk af det apparat. Nu er turen dog kommet til PlayStation 5, som sammen med førnævnte, viser vejen mod nye og større spiloplevelser.

Vi kigger her nærmere på det umiddelbare førstehåndsindtryk, og skal vi nok vende tilbage senere med mere information, om hvordan nogle af spillene afvikles.

Endnu en next gen-mursten

Først og fremmest så kan vi fortælle, at PlayStation 5 måler 39 centimeter i højden og 26 centimeter i dybden. Bredden er vanskeligere at måle sig frem til, grundet konsollens kurvede design, men den er cirka 10 centimeter bred, mens den medfølgende fod kræver at du rydder omkring 15 centimeter der hvor du placerer konsollen.

Ligesom det var tilfældet med Xbox Series X, så har PlayStation 5 ikke gjort det nemt for mig, at finde en god måde at indrette maskinen i mit TV-møbel. Se bare disse to håbløse eksempler:

Løsningen herover giver hverken plads til udluftning, eller giver en visuel oplevelse som er værd at fortælle om. En skrå løsning giver heller ikke mening, fordi der simpelthen ikke er plads i mit TV-møbel, og jeg mistænker desuden, at PlayStation 5 ikke har godt af at stå skævt, mens den afvikler spil:

Jeg har derfor droppet al forestilling om, at den skulle finde plads i en af møblets egentlige hylder. I stedet har jeg skubbet mit fjernsyn en anelse til siden, for at give den en plads ved siden af selve skærmen. Det er heller ikke en løsning jeg er helt begejstret for, men jeg må døje med det, indtil jeg får opgraderet mit møblement.

Glidende overgang

Opsætningen af PlayStation 5 var let som en leg. Allerede fra man får den tilsluttet til internettet og logget på sin PSN-profil, er maskinen klar til at vise dit bibliotek af PS4-spil, som er klar til at downloade. Med et PS Plus-abonnement er der også lynhurtig adgang til den samling af selvudnævnte PS4-klassikere, som man potentielt kan være gået glip af i forrige generation:

Når man downloader et PS5-spil, skal man dog være opmærksom på, at konsollen, af en eller anden grund, ønsker at afvikle cross gen-titler i en PS4-version. Det kan hurtigt ændres med et knaptryk, men jeg er usikker på om det kan indstilles som standard, at man naturligvis vil have den mest kompetente version:

Det er altså nemt at få adgang til sine spil, og der er et umiddelbart fokus på at komme hurtigt ind i spillene – også selvom det er første gang man tænder maskinen.

Det er de umiddelbare ord for nu. Jeg har endnu til gode at starte et spil op, så jeg har ingen ord om Dual Sense-controlleren, hvordan spillene tager sig ud, eller andre funktioner som jeg dårligt nok ved eksisterer. Du skal derfor være hjertens velkommen til at stille spørgsmål i kommentarerne, og så vil jeg se til at besvare dem efter bedste evne.

I mellemtiden må du have mig undskyldt, for nu skal der games!

39 KOMMENTARER

  1. Jeg vil gerne vide hvorfor jeg først kan få en næste år?
    Og hvordan du kan leve med menuer på Dansk? Jeg ville ikke kunne finde ud af hvad noget som helst er/betyder…
    Jeg er mest bare en bitter og jaloux gammel mand.

  2. #1: Vi skal nok fucke os selv.

    #2: What? Det er “IKEA’s finest” … Ej, jeg er ikke bleg for at indrømme, at mit “møbel” nok snarere hører til på et børneværelse, hvor det kan opbevare legetøj forsvarligt. Jeg har dog ingen børn, og mit eget legetøj er blevet for stort til at passe ind på hylderne. Måske jeg skulle prøve det der “voksen”-koncept af.

    #3: Jeg synes der er forbløffende mange, som taler ned om danske menuer på konsoller og i andre sammenhænge, men jeg har vitterligt intet problem med det. Til gengæld ændrer jeg det prompte, når menuer og undertekster inde i selve spillene også er på dansk – det gider jeg simpelthen ikke glo på. Og så god bedring i øvrigt (altså med bitter/jaloux-virussen du har fået dig).

  3. Interessant info: Blæseren i PS5 kan høres i min stue, selv mens der afvikles spil på skærmen ved medium volume, i modsætning til Xbox Series X som jeg overhovedet ikke kan høre, selv når alle andre lydkilder er slukkede.

    Brug den viden som I vil.

  4. #8 Har du mulighed for at måle forskel i Db på dem? Det kunne være sjovt at se hvor stor forskel der var.
    Jeg har set der er en del på reddit der brokker sig over coilwhine på PS5, tror du det er det du er ude for?

  5. he… 2 timer i AC-V er blæseren på min xsx stadig lydløs og der kommer kun en lille brise ud af den i toppen…
    10 min på min xbox one x er blæseren på 70% og er temmelig til stede

  6. #8 WHAT?!?

    Alle har skrevet PS5 er lydløs!? Det var mit største ønske, da jeg er så træt af jetjageren som min PS4 pro har været.

    Jeg troede hele grunden til at PS5 var så gigantisk, var at der nu var rigeligt med plads og den derfor nemt kunne køles..

    Jeg satser på at du har fået en dårlig model

  7. #13: Jeg er ikke bekendt med “coilwhine”, så det vil jeg lige prøve St undersøge nærmere senere. Jeg prøver også loge at finde en db-måler til telefonen, så jeg kan sætte lidt reel data på.

    #15: Med tanke på at lige den konsol gerne ska holde i nogle år, så håber jeg da virkelig ikke det er en “dårlig” model

  8. #17: Så fik jeg læst lidt op, og det tyder ret meget på, at det netop er det ret omtalte “coil whine” der er tale om. Jeg fandt en db-måler app, og den oeakede ved 39 dB, da jeg holdt min telefon helt tæt til maskinen.

    Det tyder dog også på, at det muligvis vil gå væk af sig selv efter et par uger, så jeg er ikke umiddelbart bekymret.

  9. Så video af xbx fra han trykkede tænd til den var i menu og et klik så spillede han videre i sidste spil, og det tog måske 4-5 sec. Slår ps5 det, nu med hurtigere diske mm? Eller hvor lang tid tager det inden den er klar?

  10. Btw Chrism

    hvornår er konsollen produceret?

    (det står i bunden blandt det der tekst dernede)

    en del på reddit snakker om det måske indikerer eventuelle problemer. jeg kiggede tråden igennem og jeg synes at statistisk set, er der færre problemer med september modellerne. Og lidt flere problemer på juli og august modellerne

    Men jeg så ingen snakke om oktober… de er måske endt i europa?

  11. #21: Som @ghidora ganske rigtigt siger, er der ikke “quick resume” på PS5, så man kan kun have gang i et spil af gangen. Jeg tør ikke lige sætte hårde tal på, men spil starter op ganske prompte, når man vælger det fra menuen. I hvert fald med Spider-Man: Miles Morales. Jeg “føler” desuden at Xbox Series X er marginalt hurtigere til at tænde fra pause/dvale-tilstand, men det er godt nok ikke meget. Begge konsoller har en lynhurtig opstart, og det er ikke det man skal veje dem mod hinanden på.

    #22: For at finde ud af det, må jeg skrue foden af maskinen, da jeg har den stående oprejst. Det bliver muligvis senere jeg kigger på det – er travlt optaget af at svinge mig igennem New York

  12. Kan ikke være plaget af coil whine når man ikke har en PS5

    *billede af Eddie Murphy der tapper sin tænding*

    Håber ikke der er coil whine, jeg hører høje lyde ekstremt godt.. suk.

  13. @chrism Lille forespørgsel: Kan du se hvad det koster at købe Spiderman Remastered i DKK igennem Miles morales? Du skulle kunne gøre det her: “Go into miles morales, and then select your save file, and you will see at bottom of screen before loading into game “R1 Upgrade to ultimate edition””

  14. #25 Det har da vist aldrig været Eddie Murphy på det velkendte smart meme?! (det er Kayode Ewumi)

    On topic… Bliver da mere og mere glad for at jeg ikke fik chancen for at være beta-tester! Håber jeg kan vente til ps5+gta6 bundlen med alle børnefejl rettet

  15. #26: Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår dit spørgsmål … Du køber det vel bare gennem PS Store til den pris der står?

    #27: Det er ikke noget jeg har oplevet endnu.

  16. #30: Ah, jeg havde ikke lige nærlæst at du mente opgradering så man får “det gamle” Spider-Man med. Jeg tjekker det lige når jeg kommer hjem senere.

  17. Damn. Det der coil whine gør mig glad for at jeg valgte Xbox i første omgang. Jeg ved ikke om jeg skal have PS5 nogensinde, men det tyder på at det ville være en god ide at vente på én uden coil whine, der samtidig er mindre og med større harddisk.

  18. #22: Nåh, jeg fik lige kigget på undersiden af maskinen, og der er en masse tal, som garanteret indikerer hvornår den er produceret, men jeg kan ikke umiddelbart finde hoved og hale i det. Jeg giver den stadig lige nogle uger, for at se om ikke det udbedre sig.

    #30: Den dårlige nyhed er, at jeg allerede har Spider-Man: Remastered i min version, så jeg kan slet ikke tjekke prisen fra mit spil. Den gode nyhed er, at jeg allerede har Spider-Man: Remastered i min version, så jeg er klar til at fortsætte hvor jeg slap på PS4, når der kommer en opdatering til formålet i slutningen af måneden. Sorry, men her kan jeg ikke hjælpe.