I går var det 10 år siden, at Sony gik i luften med deres PlayStation Plus service. Det fejrer de med et bonus-spil i juli oveni de to gratis spil, man normalt får.

PS Plus-abonnenter kan se frem til at spille NBA 2K20, Rise of the Tomb Raider: 20 Year Celebration og den interaktive film/thriller Erica. Spillene skal hentes mellem 7. juli og 3. august.

Ovre på PlayStation-bloggen kigger Sony tilbage på servicens første 10 år. Man kan bl.a. læse, at det allerførste gratis spil tilbage i 2010 var Wipeout HD.