Kan du huske Media Molecule? Hvis ikke er det svært at klandre dig. Det engelske spilstudie stod bag to fantastiske spil til PS3’eren – LittleBigPlanet 1 og 2 – men har derefter ikke udrettet noget videre bemærkelsesværdigt. Men det kommer til at ændre sig den 14. februar 2020.

I forbindelse med State of Play kunne Media Molecule endelig annoncere hvornår deres nye spil kommer på gaden:

Media Molecules nye spil hedder altså Dreams. Ligesom LittleBigPlanet (ofte blot kaldet LBP) har Dreams et stort fokus på at gøre brugeren til medforfatter af spillets indhold. Men hvor begge LBP spillene var bygget op som 2D platformere, har de nu taget skridtet videre med Dreams og gået over til 3D.

Dreams har allerede været tilgængeligt for dem, som har fået early access og jeg vil personligt vurdere, at tingene ser lovende ud for spillets fremtid. Her er en række af de bedste spil, som almindelige brugere har stået bag:

Og der er mange, mange flere. Diversitet, masser af indhold og gode idéer er der masser af – hvilket også altid har været Media Molecules stærke side. Deres svage side har til gengæld altid været gameplayet. At lave et præcisionshop i LBP er stadig noget, som kan give mig koldsved den dag i dag bare ved at tænke på det. Jeg kan vist godt indrømme, at jeg bliver lidt nervøs ved tanken om hvordan et 3D spil, lavet af Media Molecule, er at arbejde med.

Det bliver spændende at se om Dreams bliver lige så godt, som det ser ud. Jeg krydser alt, hvad jeg har.

3 KOMMENTARER

  1. #1 Det der Vita spil og dets remake? Chamerende som det var, var det ikke noget som rigtig vakte opsigt – så vidt jeg har forstået.
    Ups, godt fanget! Mente selvfølgelig LBP