2020 bliver året hvor den næste generation af konsoller kommer på markedet. Senere på året går Sonys PlayStation 5 i nærkamp med Microsofts Xbox Series X om gamernes surt opsparede penge og ikke mindst julehandlen.

I går dækkede vi Microsofts afsløring af de fulde tekniske specifikationer af den kommende Xbox, og i dag er det så blevet Sonys tur.

Mark Cerny, lead system architect på PlayStation 5, gav i dag en lille times præsentation om teknologien i den kommende maskine. Du kan se hele hans præsentation her:

Én af de ting man desværre ikke fik set under præsentationen, var selve maskinen. Sony holder stadig dens design tæt til kroppen, så på det punkt må vi være tålmodige lidt endnu.

Her er de samlede tekniske specifikationer, hentet fra PlayStation-bloggen:

Sammenligner man direkte med Xbox Series X’ specifikationer – hvilket man selvfølgelig gør! – er PlayStation 5 først og fremmest bagud på GPU’ens kapacitet (begge GPU’er leveres af AMD). Til gengæld har PS5 en SSD, der læser data fra disken mere end dobbelt så hurtigt som Xbox’ disk og ekstremt meget hurtigere end harddisken i PlayStation 4. Det betyder væsentligt kortere load-tider og generelt mere flydende gameplay; to kvaliteter som Sony naturligt nok gerne vil tale op.

Men én ting er specs på papir, en anden er færdige maskiner, der kører faktiske spil. Og en helt tredje er pris, som hverken Microsoft eller Sony endnu har meldt noget ud om. Lige meget hvad er der dog ingen tvivl om, at 2020 bliver et rigtigt spændende år for konsoller.

3 KOMMENTARER

  1. bliver ps5 herfra udelukkende pga ms virkelig er ringe med exclusives og ps historisk set altid har haft fede exclusives. derudover kan ms spillene også spilles på pc.så det er et let valg, uden at have sammenlignet andet, for mit vedkommende.