Det er ved at være længe siden, jeg personligt har købt en fysisk udgave af et spil. Udover at de fylder unødigt i min reol, så synes jeg også det er bøvlet, at skulle skifte disk, når jeg vil spille noget andet. Fremtiden er digital, og jeg agerer gerne fortaler for det. Basta!

Når det så er sagt, så anerkender jeg naturligvis, at der stadig findes gamere, som ynder at fylde spilsamlingen ud med fysiske eksemplarer. Dem som finder den slags relevant, kan derfor måske glæde sig over, nu at vide hvordan æsken til PlayStation 5-spil kommer til at tage sig ud.

Ovre på PlayStation-bloggen er der dukket et billede op, som viser box art til Spider-Man: Miles Morales, der netop ser sin udgivelse på PlayStation 5 senere på året.

Stilen er ikke helt ulig den vi kender fra PlayStation 4-versionerne, omend den blå farve med hvid skrift øverst på printet, er skiftet ud med hvid baggrund og sort tekst.

PlayStation 5 udkommer i to forskellige versioner: En standard-udgave med et diskdrev, og en digital ditto uden diskdrev. Dem der vælger at investere i sidstnævnte, får derfor næppe nogle af disse æsker at se i deres samling.

3 KOMMENTARER

  1. Download af spil er sgu det nemmeste. Jeg har ikke købt et fysisk spil siden… så længe siden at jeg åbenbart har glemt det… Der kan man bare se. Når jeg skaffer mig en PS5 blir det naturligvis derfor udgaven uden optisk drev.

  2. #1 mine er også 80% digital men ved ikke helt endnu om det skal være uden, for vil stadig gerne give feks horizon frem igen, vil ønske der var en mulighed for at købe en fysisk disk og så registrer og download den. Men sker nok ikke.