Sony har netop løftet sløret for den officielle controller, som bliver lanceret sammen med PlayStation 5 til jul. Titlen på controlleren er DualSense, og DualShock-titlen lader altså derfor til at blive lagt i graven med den nuværende generation af PlayStation-konsoller.

Sådan ser DualSense-controlleren ud.

Sony har taget nogle drastiske skridt i forhold til designet, som afviger voldsomt fra de DualShock-controllere, vi indtil videre har klemt nallerne om. Stilen er langt mere futuristisk, og særligt valget om at have to farvenuancer, er hvad der umiddelbart springer tydeligst i øjnene. Dertil er lysbarren placeret ovenpå controlleren, hvor den før var at finde på fronten. Formålet med dette er, at få controlleren til at virke større, end den egentlig er.

Share-knappen er blevet skiftet ud med en Create-knap. Ifølge beskrivelsen på Playstation-bloggen byder den nye knap på endnu flere måder, hvorpå man kan skabe og dele sine spiloplevelser med sit netværk. Der er intet helt konkret om hvad det betyder, men vi kan forvente mere info om dette i de kommende måneder.

Mere indlevelse

DualSense-controlleren har indbygget såkaldt haptic feedback, som skal give en mere nuanceret oplevelse, af de tidligere “rumble”-følelser vi kender til. Controlleren vil mere tydeligt kunne afspejle, om man f.eks. kører en racerbil gennem mudder.

De nye adaptive triggers er designet til at give modstand, for at illudere følelsen af f.eks. at spænde en bue.

Dertil har de to triggers, kendt som L2 og R2, fået en opgradering til adaptive triggers. De skal nu give en feedback-følelse, når man f.eks. spænder en bue.

DualSense har også en indbygget mikrofon, hvis formål er at fungere som et hurtigt talerør under korte samtaler. Det anbefales stadig at investere i et egentligt headset, hvis man spiller i længere sessioner af gangen.

Ganske som med DualShock 3 og 4, bliver DualSense trådløs, og der er angiveligt gjort et stort arbejde ud af at optimere batterilevetiden. Controlleren har også allerede været i et alsidigt udvalg af hænder, for at sikre en komfortabel controller, som passer til de fleste gamere.

Flere detaljer på vej

I løbet af de næste par måneder, vil Sony komme med flere nyheder omhandlende PlayStation 5. Der loves også et snarligt kig på det endelige design for selve maskinen og vi skal naturligvis nok holde jer opdateret til den tid.

PlayStation 5 og DualSense står til at udkomme op til julen 2020.

27 KOMMENTARER

  1. Ser fed ud. Minder lidt mere om en xbox-controller, hvilket er positivt. Især hvis den også føles som en xbox-controller. Det er efter min mening den bedste controller nogensinde.

  2. DS4 var langt bedre end 3’eren, men stadig ikke på højde med Xbox360 imo. Så det her måske endnu et skridt i den rigtige retning.

    Forhåbentligt er batteritiden kraftigt forbedret, klart det største minus ved nuværende controller. Mine holder vel kun 5 timer efterhånden.

  3. #7 Enig. Jeg swapper også konstant controllers, da batteritiden er alt for kort. Umiddelbart fint design. Er spændt på at se selve konsollen. Please, please, please få ny styr på støjen og interface med ulåst fps, så vi ikke skal høre på flere jetfly.

  4. #5 & #6 Man kan vænne sig til den, og så bemærker man det ikke. Men hvis man bruger en Xbox eller Switch Pro Controller i længere tid, og man så vender tilbage til DS4, så er det tydeligt, hvor dårlig ergonomien er i forhold til de andre.

  5. #10 +1

    Den her controller har taget en mere traditionel form faktor, men de har valgt at beholde deres symmetriske analog stick design.

    Knapperne ser også ud til at være glossy of transparent hvilket antyder de bliver ret irriterende at bruge også.

    Derudover har de stadigvæk deres lightbar hvilket dræber batteritiden, så vidt jeg ved kunne man ikke slå det fra op PS4.

  6. #11 – jeg kan ikke lige huske, om man kan slå lightbarren helt fra på DS4, men man kan i hvert fald skrue ned for den, netop med henblik på at spare på batteriet. Kan være jeg lige tjekker det senere.

    Symmetrien ved de analoge sticks passer mig fint – har aldrig helt formået, at vende mig til Xbox-løsningen med de skæve placeringer.

  7. #11 Tænker de er LED knapper som lyser op når den er tændt. Det må næsten bidrag til at noget intuitiv handling at man kan fornemme sin knap farver i periferien. Er glad for at fan forslaget med display på den store knap ikke blev til noget… det havde bare brugt unødvendigt meget strøm at have sådan en.

    Glæder mig sindsygt meget til den nye haptiske feedback og adaptive triggers.

  8. #12 Okay spændende, det jeg har hørt er man kun får op til 8 timers batteri ud af en DS4 (og det skulle åbenbart være de nyere med bedre batteri), hvilket er alt for lidt når nu en Switch Pro Controller har batteri levetid på næsten 2 døgn.

    I min gamer verden burde jeg kunne stå op kl. 6 om morgen og game til midnat, uden afbrydelser, så 18+ timer burde være minimum. Det er selvfølgelig ikke hverdagen, men der kan man så i stedet gøre brug af at Controlleren stadigvæk kan spille i adskillige timer selvom du bare har haft den liggende og flyde efter flere mindre play sessioner.

    #13 Ikke sikker på hvad du mener? Hvis du mener det er nemmere at se knapperne og hvad de gør, det kan du godt have ret (giver potentielt mening på den nye controller med deres transparente glossy knapper så). Men jeg synes nu at controllere er alt for simple til at man har behov for at lyse controllerens knapper op.

  9. Jeg forstår ikke hvorfor de holder fast i touch pad’en. Jeg har aldrig støt ind i et spil som bruger den til andet end 2-3 ekstra knapper. Men jeg er lidt i tvivl om lightbar’en stadig er der?

  10. Nu mangler Sony så bare at montere joystickene de rigtige steder ligesom på Xboks og i rette størrelse “ikke børne størrelse”

  11. #17 det er vidst bare dig? Udover formen minder om hinanden så er der da ikke andre ligheder?

    Kunne det tænkes at formen er pga. bedre eegonomi

    #11 hvor meget strøm bruger en diode?

  12. #16 Nej, det er da ikke? Lightbar’en er den som deres VR kamara kan følge. Ved Ps4 v2 kontrolleren ændrede de designet man også kunne se den på fronten og dermed let se om den var tænd. Men det var ikke den primære tiltænkt funktion af lightbar’en.

  13. Jeg må indrømme, at jeg ikke er vild med den nye designform på controlleren – selvom consensus længe har lydt til at være, at krydskassen har de mest behagelige controllere. Så i den forstand kan man vel se frem til en bedre ergonomi, hvad #10 og #11 er inde på.

    Noget andet jeg ikke bryder mig om, er at der nu er tale om en to-farvet controller, som jeg på ingen måde synes er pænt at se på. Prøv f.eks. at se den her sorte udgave af controlleren der er foreslået:

    http://www.pushsquare.com/news/2020/04/gallery_ps5_fans_are_getting_creative_with_dualsense_colour_combos#enlarge-1

    Jeg kan ikke være den eneste, som synes at den her udgave ser langt, LANGT pænere ud?

    Ydermere er det da ikke en særlig god idé med at have indicator light lyse dig lige op i ansigtet. Det kunne i forvejen være lidt irriterende (selv med laveste lysstyrke) når man sidder og spiller i mørket som den inkarnerede gamer man er. Det her er ikke en opgradering i min optik.

    Nu til noget mere positivt ved den nye controller. Hvad jeg til gengæld synes ser godt ud er, at controlleren stadig har et (3,5mm) audiojack, haptisk feedback, og en varierende “hårdhed”(?) når man bruger skulderknapperne/L2,R2. Det er da tiltalende, at de skifter alt efter om man f.eks. bruger en bue, eller et skydevåben – spændende! en (som tidligere nævnt) bedre ergonomi.

    Så alt i alt en udmærket nyhed – ikke overvældende positivt, men bestemt nok til at jeg vil glæde mig til at få den i hænderne!