Hvis du og to af dine kammerater har mad skills i Super Smash Bros. Ultimate, er det nu på lørdag, I har chancen for at kvalificere jer til Nintendos Super Smash Bros Ultimate Team Cup turnering.

De to hold, der klarer sig bedst, går videre til den nordiske finale, hvor de møder de vindende hold fra Norge, Sverige og Finland. Den nordiske finale afholdes søndag den 1. december under DreamHack Winter i Sverige. Det hold, der går af med sejren, går videre til den europæiske finale til foråret.

Kvalifikationsrunden finder sted på lørdag den 16. november i København. Du kan finde alle detaljerne her.