Den europæiske version

Nintendo er klar med en ny retro mini-konsol i form af Nintendo Classic Mini: Super Nintendo Entertainment System den 29. september. Europæerne får en dag en version, som allerede har gjort amerikanerne misunderlige.

Det var ikke den store hemmelighed, men Nintendo kunne i går afsløre Nintendo Classic Mini: Super Nintendo Entertainment System (fremover SNES Classic Edition). Konsollen ankommer den 29. september med 21 spil “pre-loaded”.

Der er allerede gang i debatten om især spillene her på Daily Rush, men de inkluderer bl.a. det aldrig før udgivede Star Fox 2.

Nintendo leverer to forskellige designs af den lille retro-konsol. Amerikanerne får en mere firkantet udgave, som ligner den oprindelige SNES mere, men her i Europa får vi en lidt mere strømlinet udgave, som lader til at være den de fleste synes bedst om. Du kan herover se de to forskellige udgaver og selv bedømme dem.

Nintendo lover at de vil producere flere af dem end det var tilfældet med NES Classic, men en hurtig søgning på de forretninger, som tager imod forudbestillinger, bekræfter at du skal være meget heldig, hvis du er blandt de som får SNES Classic Edition den 29. september.

Prisen bliver $80 for konsollen og du får to (wired) controllers, et HDMI kabel samt en USB-baseret oplader med til den. Du kan tage et smut forbi Nintendos britiske site (af mangel på et dansk), hvor du kan se de 21 spil, som bl.a. omfatter Donkey Kong Country, The Legend of Zelda: A Link to the Past, F-Zero, Super Mario Kart, Super Ghouls ’n Ghosts og Super Metroid.

11 KOMMENTARER

  1. Jeg har sikret min forudbestilling.:D

    “Nintendo lover at de vil producere flere af dem end det var tilfældet med NES Classic”

    Det er måske værd at nævne, at de i den forbindelse har sagt, at der ikke er planer om at producere flere, når 2017 er omme. Så det bliver et begrænset oplag.

  2. #3

    Tak, der ryger helt sikkert også én i kurven herfra.

    Konge-konsol og så med en rimelig velovervejet portion spil. Tror der ligger en pæn del af min barndom i Secret of Mana, Super Metroid, Starfox etc. og ikke mindst Final Fantasy 3.

    Skulle man have de lidt kritiske briller på kunne man dog savne Chrono Trigger og Turtles in Time.

  3. Det er da ikke så underligt at classic udgaverne er forskellige. Det var de oprindelige Snes også i udseendet da de udkom.

    Har altid synes at US Snes er utroligt grim. Den anden er så meget federe.

  4. Jeg håber fanme den let kan moddes og få flere flere spil som NES’en. Den burde have kommet med omkring 50 spil ikke 21.

  5. #8 Tror som #9 heller ikke der kommer flere klassikere den vej efter SNES, da de næste i rækken kræver en del power,
    Specielt N64 kræver meget power når den emuleres.

    Kunne sagtens se en Gamboy Classic blive lavet.
    Btw en fantastisk håndholdt konsol. Spiller på min en gang imellem