Vi har skrevet meget om Zyngas store økonomiske kvaler hen over sensommeren og efteråret. Aktierne faldt, folk sagde op, blev fyret og sagsanlæg blev kastet rundt. Men nu ser det ud til, at der endelig er ved at være noget positivt at berette om. Selvom Zyngas aktier først på måneden blev vurderet til at være værdiløse, er de altså nu på vej opad igen. Zynga kan nemlig fortælle, at værdien er steget 13%, siden de styrtdykkede tidligere på året. Det har uden tvivl hjulpet på sagerne, at Zynga står bag de to mest populære spil på Facebook, der tilsammen dækker over næsten 90 millioner spillere på månedsbasis. Så kan det jo ikke stå helt galt til.

























