Facebook er en ret stor forretning. Det burde stå klart for enhver. Alene i tre første måneder af 2012 har de tjent $1.06 milliarder. Zynga, som blandt andet er kendt for Farmville og Mafia Wars, har dog en stor finger med i millionerne. For ifølge den nyeste rapport fra Facebook, en såkaldt S-1 registrering til US Securities And Exchange Commission, kan vi se, at Zynga står for cirka 15% af denne indtjening (tak til VentureBeat). Zynga har nemlig genereret $157 millioner til Facebook via reklamer og indbetalinger. Zynga og Facebook underskrev i 2010 en femårig samarbejdsaftale, hvor Facebook får 30% af alle transaktioner i Zyngas spil på fjæsbogen. Men Zynga har for nyligt lanceret deres egen spilportal, Zynga.com, og de fortsætter med at kigge på de mobile platforme, som stormer frem for tiden. Facebook skal måske snart til at finde sig en ny og mere givtig samarbejdspartner? Nu hvor vi er ved sociale og casual spil, så husk at afgiv din stemme ved ugens afstemning om håndholdt gaming.


























Efterosm Zynga stort set kopierer andre folks koncepter, er det vel intet under, at de sælger mest?
#1 Nej, men det burde det være.
#1: De må være gode til at kopiere ting, og give dem flashy casual graphics. :P.
Men mon ikke det er svært for dem, at få alle de casual mødre på 40+ ind på deres egen spil portal? Det er jo netop så berømt, pga. det er en del af mainstream fænomenet Facebook.
Sjovt Facebook ikke havde indgået en aftale med Zynga, om de ikke måtte lave egen spilportal imens de var på kontrakt med Facebook