XCOM: Enemy Unknow bliver udviklet af Fireaxis, hvor den gode og geniale Sid Meyer også har en finger med i udviklingen, selvom han ikke er lead designer. GameInformer har lavet et kort videointerview med Sid Meyer, hvor han snakker om netop XCOM: Enemy Unknown. Sid Meyer vil gerne have, at spillet ikke bare tiltaler strategifans, men også spillere med hang til action og rollespil. De gamle XCOM spil var en god blanding af flere forskellige spiltyper, men strategien og det dybe gameplay var helt central for oplevelsen. Vi håber i den grad ikke, at Sid Meyers udmelding betyder, at spillet bliver for action-fokuseret for at tilfredsstille de savlende Call of Duty-masser. Se selv interviewet og kom gerne med dit bud på, om Fireaxis formår at genskabe fordums storhed for XCOM.

3 KOMMENTARER

  1. Tror ikke rigtig på at de kan holde fingrene væk fra at ændre på nogen ting de ikke skal ændre på, der vil gøre det til en ringere version. Men vi får se.

  2. Forsøge på at gøre alle tilfredse er typisk garanti for at ingen bliver det.

    Men er lidt spændt på hvordan det kommer til at se ud.