Har du ikke fået nok af det fremragende XCOM 2, så kan du se frem til War of the Chosen udvidelsen, som netop er blevet annonceret ved E3’s PC Gaming Show.

Udvidelsen vil byde på nye fjender, classes, historie og baner, og det loves at War of the Chosen vil være dobbelt så fyldig, som Enemy Within udvidelsen til det oprindelige XCOM: Enemy Unknown.

Dertil er der en helt ny race kaldet The Chosen, som har til sinde at kidnappe The Commander. At dømme ud fra traileren herunder, lader de til at være nogle yderst kyndige fjender, som altså skal håndteres med magt ud over de sædvanlige Advent-styrker.

Se endelig annonceringstraileren, og se frem til d. 29. august, hvor War of the Chosen udkommer til PC, Xbox One og PlayStation 4. Du finder mere info på spillets egen hjemmeside.

2 KOMMENTARER

  1. Den trailer er svært at blive klog på. Efter deres game breaking fuck up med Alien Hunters udvidelsen, så forholder jeg mig lidt mistroisk. Jeg håber dog på det bedste.