PS Plus-abonnenter kan i juni måned se frem til strategisk alien-udryddelse og halsbrækkende motorcykelstyrt. XCOM 2 og Trials Fusion er de to spil, som kan downloades uden merbetaling, hvis man er medlem af PS Plus.

Både XCOM 2 og Trials Fusion har modtaget hæderlige 8-taller i deres anmeldelser her på Daily Rush, så har du endnu disse titler til gode, er der altså solid underholdning at hente i begge spil.

Spillene er klar til download fra PlayStation Store d. 5. juni, så hvis du endnu ikke har anskaffet dig Maj måneds titler, Beyond: Two Souls og Rayman Legends, er det altså ved at være sidste udkald.