Microsoft har besluttet sig for at fejre femårsdagen for deres Xbox Live service med et gratis spil (Carcassonne) til alle som logger på mellem den 15- 17. november. Dertil vil Xbox Live medlemmer, som har været meget fra starten i 2002, blive belønnet med 500 MS Point til kontoen. Der er dog mere på vej, da Microsoft i går offentliggjorde datoen for den ventede Dashboard-update (4. december). Man vil efterfølgende kunne downloade Xbox-klassikere, som f.eks. Halo, Psychonauts, Crimson Skies: High Road to Revenge, Fable, Fuzion Frenzy, Crash Bandicoot: Wrath of Cortex and Burnout 3: Takedown for den nette sum af 1200 MS point.
Hellerup 14. november, 2007 – Når Xbox LIVE i morgen fylder fem år, sker det med en medlemsskare, der har rundet de otte millioner, som alle deltager aktivt i verdens største underholdningsnetværk. Meget er dermed sket siden begyndelsen, hvor tjenesten var begrænset til to lande og blot en håndfuld spil. Nu kan venner på tværs af 26 lande gå på Xbox LIVE og få øjeblikkelig adgang til masser af spil, musik og videoklip.
Som en gestus overfor de dedikerede brugere får alle otte millioner medlemmer muligheden for at downloade et gratis Xbox LIVE Arcade spil mellem den 15. november klokken 9.01 og den 17. november klokken 8.59. Desuden vil alle Guld-medlemmer som var med fra lanceringen af tjenesten modtage 500 MS point ganske gratis.
Det er dog ikke den eneste gode nyhed for Xbox LIVE medlemmerne. Den 4. december vil de nemlig modtage en gratis systemopdatering, der indeholder en række nye funktioner og forbedringer. Blandt andet vil ”Xbox Orginals” blive lanceret, hvilket gør det muligt at downloade hele Xbox spil som Halo, Psychonauts, Crimson Skies: High Road to Revenge og Fable direkte til Xbox 360 konsollen.


























Ærgeligt jeg har Carcasonne
Endelig kommer Psychonauts til sin ret!