Xbox blogger og “community ansvarlig” Major Nelson, oplyser at Xbox Live vil være ude af drift i dag fra kl. 11.00 til 15.00 dansk tid. Microsoft vil i den tid vedligeholde systemet og rydde lidt op i ikke specificerede områder af servicen. Kan du ikke hoppe online og spille med dine venner, er der altså ingen grund til panik. Vi kan så håbe, at Prey demoen lander når Xbox Live kommer på benene igen. Der er efterhånden rigtig mange nysgerrige 360-ejere, som vil se hvordan demoen tager sig ud på deres konsol.