Havde du håbet at sofa-game Witcher 2 på din XBox 360 i indeværende år, kan vi bidrage med en dugfrisk skuffelse. Giantbomb er ellers sådan et muntert sted, men i dag trækker de mørke skyer med sig og fortæller, at Witcher 2 til Xbox 360 forsinkes til næste år. Der er pt. tale om en ny udgivelsesdato i årets første kvartal, men CDProjekt vil bruge tiden på at glanspolere konsol-versionen, som de lover ikke bliver en ren port, men en konvertering. PC-spillere, der har forsøgt sig med at bruge kontroller, frem for tastatur og mus vil dog vide, at spillet allerede virker ganske glimrende på denne måde, så CDProjekt er allerede er langt stykke af vejen. Vi var selv ganske begejstrede for Witcher 2, så hermed lidt sympati for Xbox-folket indtil næste år.

























