Bastion udkom for kort tid siden til Xbox Live Marketplace i forbindelse med Microsofts “Summer of Arcade”. Bastion er et finurligt action RPG udviklet af Supergiant Games. PC-udgaven får 1080p opløsning, understøtter både traditionel PC-styring samt gameplad, det er DRM-frit og via Steam er der leaderboards og achievements. Bastion udkommer den 16. august via Steam og andre digitale distributionssteder vil følge senere hen. Du kan allerede nu forudbestille Bastion på Steam til en pris på 13.99 Euro. Den grafiske stil er ekstremt charmerende, spillets loot og våbensystem fungerer godt og stemningen er generelt rigtig god (undertegnede har spillet et par timer af Xbox 360 versionen). En enkelt feature gør dog Bastion helt unikt. Der er en fortæller med igennem hele spillet, der kommenterer på alt hvad du gør. ALT! Det fungerer enormt godt i starten, men det er svært at sige, om du vil blive træt af det efter nogle timer. Har du en krydskasse, kan du allerede nu hente en demo ned af Bastion på Xbox Live Marketplace. Det vides endnu ikke, om der kommer en demo til PC’en. Tryk dig igennem denne nyhed, for at se en lille trailer fra Bastion.

3 KOMMENTARER

  1. #1 Det er det!

    #2 Ja… det er faktisk direkte smukt. Elsker den måde de sammensætter banerne på, som man går frem.

    Det er helt sikkert et køb værd