Amerikanerne startede allerede “festen” i går og i dag (når de europæiske servere kommer op igen), kan de europæiske World of Warcraft-spillere også lege med. Blizzard Entertainment har, kun en uge efter den store 2.2.0 patch, nu sluppet den noget mindre 2.2.2 patch løs på deres World of Warcraft realms. Patchen markerer starten for “Brewfest” festivalen, hvor spillere kan fornøje sig med mere afslappende aktiviteter, som f.eks. gedebukkeridning og maskebal. Dertil sker der ting og sager i Hallow’s End. Sidst men ikke mindst, er Blizzard endelig kommet omkring at tilføje nogle nye og tiltrængte “graveyards” i områder, hvor det tidligere har været ganske belastende at stille træskoene. Du finder de officielle patch notes på Blizzards amerikanske website, som vanen tro er langt hurtigere ajourført end det europæiske.

1 kommentar