Noget kunne tyde på, at Warner Bros. og DC Comics kan brye stimen af negativ omtale omkring deres superhelte-film. Første anmeldelser af Wonder Woman synes at indikere, at de er ved at finde formen.

Det er den 1. juni du her i Danmark kan se Gal Galdot som Wonder Woman i biffen. Efter et par år med mindre heldige filmatiseringer, er der ikke mange Daily Rush’ere, som på forhånd har den store fidus til Wonder Woman.

Noget tyder dog på at du meget vel kan blive positivt overrasket. De første anmeldelser er nu ude (tak til Polygon) og de er faktisk ganske positive.

Det varsler godt for en film, som udover det meget ørehængende musikalske tema, måske kunne være en ny og bedre start på DC Comics film. Er Wonder Woman en film du (nu) har tænkt dig at se?

16 KOMMENTARER

  1. Glæder mig meget til at se den i biffen med gutterne. Skal også have en god steak inden vi ser den.

    Så håber helt afgjort at den bliver fed.

  2. Jeg arbejdede onset på Justice League under optagelserne. Der var ingen som Gal der kunne få folk til at stoppe med at arbejde når hun ankom til optagelserne. Daym. Justice League skal iøvrigt nok også blive rigtig fin.

  3. Jamen det er da dejligt…at det ikke har noget at gøre med: Anmelder af hankøn, måske endda med lys hud, der ikke tør andet end karrierediplomatiske artikler anno 2017.