Det ser absolut ikke godt ud for Wildman og udvikleren Gas Powered Games. Deres Kickstarterkampagne er tilsyneladende gået helt i stå. Der er i skrivende stund 15 dage tilbage, og de har blot samlet $389,710 ud af $1.100.000 ind. Det betyder, at der skal hentes omkring $47.000 ind per dag, hvis de skal over målstregen. I løbet af den sidste uge er der kommet omkring $88.000 ind. Det ser ikke lovende ud. Gas Powered Games-chefen Chris Taylor har allerede fyret store dele af udviklerholdet, og når Wildman ikke i mål, kan det betyde enden for hele firmaet. De har tidligere stået bag spil som Demigod, Dungeon Siege og Supreme Commander. Vi krydser fingre.

7 KOMMENTARER

  1. Personligt er jeg ikke vanvittigt fristet til at give penge til den Kickstarter, når udsigten ser så trist ud, samt at han har udtalt, at pengene snarere går til at redde firmaet frem for at udvikle spillet. Det er også det faktum, at Kickstartere aldrig beder om alle de penge, de har brug for, så selv om de får deres $1.100.000, er det ikke sikkert, spillet bliver til noget.

  2. #1 Jeg fandt nu de 2 første Dungeon Siege ganske underholdene, de er blandt de få spil jeg altid vender tilbage til lige for at gennemfør spillet en gang mere

  3. #1 Synes 1’eren og 2’eren var geniale spil. Har virkelig lagt mange timer i de 2 spil.

    3’eren var elendig.
    Har gennemført det én gang og har ikke spillet det siden.
    Mener det tog omkring 15 timer.

    Normalt spiller jeg gerne sådanne spil flere gange, for der er altid ting jeg vil gøre anderledes eller steder jeg ikke har været osv., men orker simpelthen ikke det spil igen.