Det er juleaften. Du har lige givet alle gaver til dine nære og kære, og nu venter den. Pakken som du har glædet dig til lige siden Wii U’en blev annonceret. Og du har fået den. Den er din eneste gave i år grundet prisen, men du er ligeglad. Maskinen sættes til, og ligeså snart, at den har hentet fem gigabyte firmware-opdatering, så er du klar. Nej, du læste ikke forkert. Har du en meget langsom opdatering, og dermed tror, at maskinen er frosset, så skal du endelig ikke prøve at genstarte den, for så dur den overhovedet ikke. Man kan undre sig over, hvordan Nintendo kan sende en sådan maskine på markedet. Uden opdateringen kan den nemlig hverken overføre data fra din gamle Wii eller gå online, hvilket forkrøbler maskinens funktionalitet en lille smule. Forestil jer et ramaskrig i juledagene. Nintendo, vi tænker allerede på jer, da årets Daily Rush-priser snart skal uddeles.

5 KOMMENTARER

  1. Well, mit preorder er annulleret uanset. Kedelig launch, og med ZombiU som ikke ligefrem tegner til at blive ret godt, så venter jeg og ser om der kommer nogle bedre titler næste år.

  2. Det kan da umuligt være rigtigt? 5 gigabyte er pænt meget når vi snakker firmware…

    Var det et spil var det en anden snak…

  3. Jeg hæfter mig mest ved at en genstart eller anden form for svigt skulle kunne medfører at maskinen er ubrugelig. For bestandigt. Sikke en kø og et helvede der må komme første åbnings dag hos elmutanten. Det lyder sku skidt det der.

  4. haha jeg glæder mig til at se ‘unboxing-videoer’ med skuffede spilhungrende børn… nej selvfølgelig gør jeg ikke det, onde mig.