I forbindelse med Nintendos regnskabsudmeling kom det frem, at Wii U vil ramme alle større markeder inden julen 2012. Nintedo-præsident Satoru Iwata kunne fortælle pressen, at Wii U bliver lanceret i USA, Europa, Japan og Australien til den hektiske slutspurt for spilåret. Prissætning og specifikke datoer har vi endnu ikke fået, og vi kender heller ikke til systemspecifikationerne endnu. Nintendo har lige frigivet deres regnskab for de første ni måneder af finansåret 2011, og der kom de ud med et tab på hele $623 millioner. Nintendo siger selv at tabet skyldes et sløvt salg og prisnedsættelse på 3DS’en og en stærk Yen i forhold til udenlandsk valuta. Vi håber at konsollanceringen kan fjerne de røde tal fra bundlinien hos Nintendo!

10 KOMMENTARER

  1. #3, Det mener jeg det er. De vil køre flashkort ligesom de gør i Wii’en.

    Et hurtigt søg på Google ser ud til at confirme det. Men et officielt spec sheet fra N har vi vist ikke fået endnu.

  2. Det eneste som kan få mig til at købe en Nintendo konsol igen, er hvis de begynder at smække noget ordentligt hardware i deres maskiner og dropper alle de latterlige gimmicks + mini game crap.

    Vi mangler stadigt en værdig efterfølger til N64.

  3. #3:
    Jeg har ingen fidus til Nintendo og deres evne til at bidrage med gode services, online og den slags.

    Desuden er der ny Xbox og Playstation ude max to år senere, og så er det spild af penge at købe en konsol til den nuværende generation.

    Og så kan man kun bruge en enkelt Wii U-kontroller pr. system. Og intet af, hvad de har vist til den, er interessant for mig. Jeg har spillet nok Wii golf, ud at ville kigge ned på bolden.

  4. Den kommer squ ikke til at ligge under træet hjemme ved mig, jeg køber den inden! Jeg skal helt klart have den på dagen den udkommer. Er kæmpe Nintendo fanboi, så det er en selvfølge.

  5. #7, Jeg købte Wii’en i sin tid grundet innovationen i Wiimote + nunchuk. Det var den første konsol, eller nok nærmere controllers, der tiltalte mig.

    Men det hele falmede ret hurtigt når man fandt ud af hvor meget lag der er, hvor lidt satsning der var på hardcore spil (trods N’s løfter) og at maskinen på ingen måde kunne bruges til medie maskine.

    Wii’en er et stykke legetøj, til forskel fra Xbox360 og PS3 som begge præsterer at være det hele på én gang. Hvorfor fatter Nintendo ikke det? Det er mig en gåde.

    Maskinen havde DVD drev! Men den kunne ikke afspille DVD’er… What?

    Ja, selv her, nogle år efter jeg solgte den, er jeg faktisk harm på Nintendo over deres dårlige håndtering af systemet. Det kunne have været så godt.