Nintendo har ikke været villige til at afsløre mange tekniske detaljer om Wii U’ens indmad. Derfor må vi jo ty til spiludviklernes vurderinger. Og ifølge Metro: Last Light-udvikleren Oles Shishkovtsov ser det ikke godt ud. I et interview med Now Gamer kalder han Wii U CPU’en for både horribel og langsom. Derfor vil 4A Games ikke bringe deres formidabelt flotte og stemningsfyldte shooter til Wii U. Det er endnu en streg i regningen for Nintendo, og endnu en kritik rettet imod Wii U’en, der ikke har fået en særlig god start. NowGamer har kreeret en omfattende liste over problemer, der dækker over alt fra tekniske kvababbelser til konsollens problemer med at afvikle tredjeparts spil ordentligt. Sidstnævnte problem kan vise sig at være fatalt. Hvis Wii U’en ikke engang kan køre spil, der fungerer fint på Xbox 360 og Playstation 3, så kan den få det ekstremt hårdt. Nintendo har brug for tredjepartsspillene i denne ombæring. Hvis vi vender tilbage til Metro: Last Light udtalte en pr-medarbejder fra THQ (de er udgivere på spillet), at Metro: Last Ligt umiddelbart godt kunne laves til Wii U, men 4A Games skulle skære så meget væk fra spillet, at det ikke var det rigtige valg. Husk at deltage i vores store Wii U-afstemning.


























En anden kilde bekræfter også dette:
http://hothardware.com/News/IBM-Confirms-WII-U-Utilizes-PowerBased-CPU-Not-Power-7/
Havde ellers den opfattelse indtil nu, at CPU’en skulle kunne klare nuværende generations spil.
Tror bare jeg springer over Wii U.
#1 det ser ikke specielt god ud nej
Min kærlighed til Nintendo vil aldrig dø, men det ser godt nok ud til, at de gør det svært for sig selv denne gang.:(
WiiU’en er for mig at se skidt på et hvert punkt.
Ikke alene har den skuffende dårlig hardware, gamle og allerede udgivne spil men også med en counter-intuitiv funktionalitet med deres skærm-controller som kræver man fjerner fokus fra hovedskærmen.
Innovationen som Wii’en bragte på banen er ingen steder at se.