Chefen for Westwoods europæiske marketingsafdeling, Simon Downing har talt med CVG om hvad man skal forvente af nye spil fra Westwood i den kommende tid.
Westwood har mange jern i ilden og ligger bestemt ikke på den lade side. Udover Red Alert 2 som skulle være i handlen til oktober, har Westwood gang i meget mere – bl.a. efterfølgeren til C&C: Tiberian Sun.
Red Alert 2 er mere “arcade”-orienteret og man har simplificeret brugerfladen, for at gøre det mere tilgængeligt for et bredere publikum. Hensigten med dette, er at gøre det lettere at spille for folk, der ikke har erfaring med Red Alert.
Tiberian Sun 2 i et online-univers
Westwood går i øjeblikket og leget med idéen om at lave Tiberian Sun 2 som et “online-univers”. Downing ville dog ikke sige mere, men med gårsdagens historie om Monoliths planer om at lave et serversystem udelukkende til brug for licensaftaler, kunne det måske være et lille idé. På den anden side er Westwood jo ikke helt uerfarne med organisering af online-baserede multiplayer netværk.
Interessant bliver det at se hvad der kommer ud af et spil som Tiberian Sun 2.
Læs mere: CVG snakker med Westwood


























