I går tørnede sidste års runner-up, SK, sammen med pG, og WC3L veteranerne rS mødte det nye hold aNc, i hvad der kun kan betegnes som en spændende WC3L clan war. Endvidere skal det siges, at hele tre danskere var aktive i opgøret mellem europæiske aNc og amerikanske rS.
SK må være den klan i WC3L, der må siges at have den stærkeste trup, men tre af deres helt store profiler er som bekendt i Korea, så det var ikke den allerstærkeste lineup, der stillede op for SK i dag – men stadig nogle af de “store drenge” i form af Survivor og Tod, hvis kamp dog blev udskudt.

pG’s trup hører ikke til den mest kendte, men én af de gode de har, er den stærke tysker, Twinsen, som stillede op for dem i dag, i et forsøg på at slå en af de absolutte favoritter til denne sæsons titel.

rS vs. aNc skulle vise sig at blive ekstra spændende. rS havde brug for en sejr denne gang for at holde sig til, da de har tabt deres sidste to kampe – så de gik ud med alt at vinde, og intet at tabe. Samtidig var aNc meget ivrige efter at vise, at de hører til i WC3L, og hvilken bedre måde at gøre det på, end ved at slå de garvede veteraner fra rS.

aNc har for nylig rekrutteret de to danskere Ace og Corey, som blev parret med et af ligaens stærkeste 2on2 hold, hvor en anden dansker slår sine folder, nemlig Maestro og hans amerikanske partner Hyper. Dette kunne ikke andet end give nogle nervepirrende kampe, og der måtte da også en tredie kamp til at få det afgjort, denne kamp kan kun anbefales at man downloader og ser; den går frem og tilbage adskillige gange, og der blev indtil flere gange sagt “gg” blandt observerne, før vinderne blev fundet.

Den står i øjeblikket uafgjort 2:2, med én kamp resterende: Corey vs. Tray. Corey har dog gode muligheder for at slå Tray, og er i øjeblikket foran med 1:0
Resultater og replays vil altid være at finde her.

6 KOMMENTARER