Der er mange som slet ikke kan få nok af Ubisofts kommende open-world spil, Watch Dogs. Det er da også fuldt forståeligt når man ser de fede gameplay-videoer, som på det seneste er kommet frem. Nu er der kommet endnu en gameplay-video, der fremviser næsten 12 minutter af spillet. Gamespot har nemlig været så flinke, at frigive Ubisofts præsentation af Watch Dogs fra Tokyo Game Show tidligere på måneden. I videoen kan du se hvordan hovedpersonen Aiden Pearce bruger sine evner til at hacke sig ind i byens elektroniske systemer. Alt sammen akkompagneret af en voice-over fra Ubisoft på både engelsk og japansk. Watch Dogs udkommer på PC, PlayStation 3, Wii U og Xbox 360 den 22. november, mens en PlayStation 4 version er skemasat til jul.

9 KOMMENTARER

  1. Nu viser Ubisoft snart for meget af spillet synes jeg. De må gerne væde vores ganer, men de er ved at tømme glasset i hovedet på os nu.

  2. #1 ENIG! Jeg har efterhånden set så meget til Watch Dogs, at jeg slet ikke er hyped på spillet mere.

    Glæder mig da, bevares, men gidder faktisk slet ikke se videoer fra spillet mere. Ubisoft er blevet slemme til at vise AAAAALT for meget.

    Se nu på,. hvad Rockstar gør. Og kopier. TAK!

  3. #4 Det kan man. Men i det store hele handler det om, ikke at udtrætte forbrugeren med for meget information.

    Selvom man kan lade være med at kigge, bliver det jo postet og set enormt mange gange. Det fjerner lidt af mystikken ved spillet, og lysten til at udforske det og opleve det på egen hånd.

  4. #4:
    Jeg har skam heller ikke set denne video.

    Det virker dog alligevel som fejl-marketing, når man skal sidde og afholde sig selv fra at side trailere.
    Marketing for spil handler vel om, at gøre folk spændte på kommende spil, ikke at skabe overflod, så folk skal sidde og nægte at deltage.

  5. #5 + #7 – Jeg er helt enig i, at Watch Dogs har formået at reklamere sig selv ned ad min liste af spil, som jeg ser frem til.

    Reelt er der kun historien tilbage i spillet, som er blot en smule ukendt. Resten af gameplayet har vi været igennem med spillets instruktør, producer, executive producer, head of gameplay, head of sound, head of whatever-is-left osv. osv…

    Men det lader til at være en Ubi-ting, for jeg fornemmer lidt, at det samme har været tilfældet med Assassins Creed 4?

    Edit:
    Lagde lige mærke til vandet i videoen.. Der skal da vist arbejdes en smule med animationen af vandet, hvis det skal foregive at være next-gen.

  6. #8 Watch Dogs er ikke mere next-gen end FIFA, Call of Duty og alle de andre cross-gen spil.

    De næste 2-3 år vil PS4/X1 spil blive holdt tilbage pga. at der også udgives en PS3/X360 version af samme spil.