Shack News har spottet en mindre kommentar i det seneste Official Xbox Magazine, hvor det hentydes, at selveste Warren Spector (ION Storm), vil være manden bag næste udspil i Tomb Raider-serien. Det er for nuværende kun et rygte, men efter det nærmest pinlige Angel of Darkness, så skal der helt andre boller på suppen, hvis Tomb Raider ikke allerede nu skal lægges i graven uden yderligere forvanskninger.

























