EA Partners, der er en underafdeling af storebror Electronic Arts Inc. har i dag annonceret et samarbejde med en ny indie-spiludvikler, Trapdoor, hvis kommende kreation, Warp, derfor vil gøre sin entré på både PC, PS3 og Xbox360 engang næste sommer. Spillet beskrives som et stealth action sammensurium i en scifiverden fyldt med både hovedbrud og dødsfælder. Samarbejdet med EA begejstrer hos Trapdoors medarbejderstab, der har udtalt følgende om aftalen:

“Working with EA Partners allows us to expand our distribution to a much larger audience while still being able to retain our creative vision and identity,” said Ken Schachter, Founder of Trapdoor. “As an independent studio we are thrilled with the opportunity to leverage the expertise and talent of EA’s publishing organization to bring our very first game on console to life.”

Omend begejstringen virker oprigtig, er der ikke meget kød på informationslunsen om selve spillet. Udviklerens hjemmeside er nærmest tom, så indtil nu vil vi fra Daily Rush blot håbe det bedste for Trapdoor. Dødsfælder kan man nemlig aldrig få for mange af. Hverken i spil eller i virkelighedens verden.