Meget overraskende annoncerede 3dfx Interactive i går, i en pressemeddelelse, at det længe ventede Voodoo 5 6000 ikke kommer i handlen. Det vil i stedet vil blive solgt på licens til Quantum3Ds Pc-systemer.
3dfx bliver åbenbart ved med at overraske – negativt. I en pressemeddelelse skriver firmaet, at deres mulige “GeForce Beater”, Voodoo 5 6000 (den med den eksterne strømforsyning) alligevel ikke kommer i handlen – sådan set. Vil man absolut eje et Voodoo 56 6000 kort, skal man investere i en maskine fra Quantum3D, da de har købt rettighederne til at benytte kortet i deres produktlinie.


Så megen ståhej for ingenting

Det er helt tydeligt, at 3dfx har opdaget, at deres Voodoo 5 6000 simpelthen ikke kan svare sig. Kortet er for dyrt at producere og er efter bedste skøn underlegen i forhold til GeForce 2 Ultra.


Det var vist ikke lige hvad 3dfx havde i tankerne, da kortet blev undfanget på tegnebordet. Den gang var målet at producere det hurtigste og bedste kort på markedet. Siden da har NVIDIA gang på gang slået 3dfx’s kort på stort set alle tænkelige måder.


Det bliver interessant at se næste træk fra den “slagne mester” – 3dfx.


Læs mere: Pressemeddelelse fra 3dfx om Voodoo 5 6000

3 KOMMENTARER