Det er næppe en god ide at lade de helt små poder sidde foran skærmen, hvis spil som GTA V sidder i konsollen. Hidtil har man dog ladet det være op til forældrene og spilbutikkerne at forhindre spil til voksne i at blive solgt til børn. Visse steder i England er skolelærere begyndt at tage langt skrappere midler i brug. I Chesire har skolelærere sendt et advarende brev ud til elevernes forældre: Hvis det opdages, at børn har “upassende adgang” til voksenspil, vil lærerne kontakte politiet og de sociale myndigheder. Og ifølge brevets ordlyd synes “upassende adgang” både at dække over, hvis børnene selv spiller, eller hvis de ser en voksen spille. Skolelærerne går dog også skridtet videre og vil forbyde børn at have Facebook-konti eller at bruge Whatsapp. De detaljerer dog ikke, hvad straffen for børnenes brug af Facebook og Whatsapp er for forældrene. De lokale myndigheder – Chesire East Council – har offentligt støttet op om de lærere, der har sendt brevet ud, så helt tomme trusler synes det ikke at være.

14 KOMMENTARER

  1. Jeg synes det kunne være rigtig fedt hvis andre gamer/spiller kun anmelde alle de små poder som spiller ulovligt.

    F.eks. har Counter-Strike: Global Offensive en PEGI rating på 18.

    Det går ikke at lade de små poder spille sådan nogle spil og ødelægge det for os andre.

  2. Haha, det er jo sindssygt!

    Jeg spillede GTA og Silent Hill (og andet lignende), da jeg var barn. Det er gået fint alligevel. Det må være op til forældrene at vurdere, hvad deres børn er modne til at kunne håndtere. PEGI og den slags ser jeg kun som vejledende.

  3. Det næste bliver vel at forældre til børn bliver anmeldt til politiet og de sociale myndigheder hvis de har nogen som helst kontakt af seksuel karakter mens barnet er under det samme hustag

  4. WTF det er da helt skoert.

    igen en mentalitet med at alle maa lide fordi de er nogle faa der ikke kan haandtere det. hvad med at bruge enerien paa at gaa efter de reelt “kriminelle” i stedet for at kriminelisre folk der ikke har de problemmet ?

  5. England er også ved at udvikle sig til moralens højborg, og har overhalet Sverige på mange punkter.

    Deres ban mod typer af porno for nyligt er jo også tåbeligt da det jo ikke ligefrem var nogle voldsomt sindssyge ting de forbød…

    Rule, Brittania!

  6. Må dælme håbe at børnene ikke går forbi fjernsynet, hvis nyhederne viser noget voldeligt eller andet usømmeligt.

    Så bliver man jo for hulen også anmeldt.

  7. Min søn på 6 år spiller GTA 5. Han spiller det mest fordi det er et sjovt bilspil. Jeg har ikke vist ham ludere eller noget i den stil. Men det er jo en fantastisks spil bare at slå sig løs i.

  8. Goddamnit, England! Stop jer selv!

    Jeg er selv lærer og ynder i dén grad at lave red mists og spille voldsorgier af spil. Det er vel bedre at jeg afreagerer på en stak bits, end på børnene, ikke?

    Desuden bruger jeg også spillene i undervisningen. GTA kunne fx bruges til både at være skideskægt, men også perspektivere kriminalitet, vold, prostitution, dødskørsel, god musik og hvordan en serie af små beslutninger der hver især virker fornuftige nok, kan lede temmelig bizarre steder hen.

    Den der mentalitet med at “jeg forstår det ikke og kan ikke håndtere det, så DU MÅ DET IKKE!” er opgivende og uforstående på sørgeligt højt plan.