I skrivende stund er der desværre ikke noget nyt spil på vej i Dishonored-serien, men der er alligevel gode nyheder for fans, der hungrer efter at vende tilbage til Empire of the Isles. Det bliver bare ikke med en mus eller controller i hånden, men derimod med terninger på spisebordet derhjemme.

Modiphius Entertainment har nemlig lige udgivet Dishonored: The Roleplaying Game, som er et komplet tabletop rollespils-system baseret på Dishonoreds verden og lore.

Det er ikke første gang, at Modiphius har arbejdet sammen med Bethesda. De har tidligere stået bag figurspil baseret på Fallout og The Elder Scrolls.

Dishonored: The Roleplaying Game er ude i digital form nu og den trykte bog på 308 sider er på vej.

2 KOMMENTARER