CS Mapz er et nyt banesite, der er hosted af Daily Rush, hvor du kan finde alle de gamle baner, som Counter-Strike teamet har fjernet fra de nye betaer.
Det kan godt være at Counter-Strike teamet gør nye spillere en tjeneste, når de fra tid til anden fjerne en bane fra den offcielle pakke for at holde størrelsen nede – men alle veteranerne savner dem jo!
Det har CS Mapz besluttet sig for at gøre noget ved. PHONIX har simpelthen samlet alle de gamle klassikere, såsom CS_Bunker og CS_Hideout, og lagt dem op til download på sitet. Nu ved du altid hvor du kan finde de gamle maps uden at skulle tænke over om det var beta 3 eller 4, som en bestemt bane var med i.
Bliv selv hosted hos Daily Rush
Vi velkommer CS Mapz til Daily Rush netværket, der i øvrigt tilbyder hosting til klaner og interessante spilsider uden betaling. Hvis du selv har en god idé til et gaming site, så overvej at bliv hosted hos Daily Rush.

























