Først blev den forsvaret, så blev den fjernet. Beslutningen om at lade folk tage penge for deres Skyrim-mods på Steam’s Workshop er nu blevet trukket tilbage af Bethesda og Valve (ja, begge firmaer stod bag beslutningen, ikke kun Valve). Tidligere i dag dukkede en meddelelse op på Steams Workshop-forum, hvor Valve fortalte om deres beslutning. De fortæller, at de har lyttet til feedback fra deres fans, og at folks reaktion gjorde det “klart, at vi ikke forstod, hvad vi gjorde”. Valve har tidligere iværksat positive initiativer, der lod folk få del i belønningen ved at skabe indhold til spil, (så som at sælge brugerskabte kostumer til Dota 2-figurer – red.). Men betalte mods til Skyrim var ifølge Valve ikke et af dem. De håbede på, at betalte Skyrim-mods ville lade mod’ere arbejde med dem på fuldtid, men udtaler nu, at en veletableret, gratis mod-scene ikke var det rigtige sted at indføre brugerbetaling. Pudsigt nok kommer denne beslutning relativt kort tid efter, at Bethesda lagde et indlæg ud på deres egen blog, hvor de forsvarede betalte Skyrim-mods. Her kan vi i øvrigt se præcis, hvem der fik hvor mange penge for et salg af et mod: 30% til Valve (ligesom salg af spil via. Steam), 25% til mod-udvikleren og 45% til Bethesda. Men også Bethesda valgte at lytte til den skarpe kritik fra mange Skyrim-fans, og hermed kan folk ikke længere sætte deres mod til salg for rigtige penge på Steam. Og alle, der har brugt penge på et eller flere mods, vil få det fulde beløb refunderet.


























Det var dælme hurtigt, at de droppede den ide. Jeg var ikke selv tilhænger af ideen, men synes det kunne være interessant at teste det i et ½ års tid.
Men den massive dårlige omtale og utilfredshed har nok overrasket dem.
Respekt til Valve (og Be.) for at de lytter til brugerne så hurtigt – ikke mange virksomheder i den størrelse der gør det.
Betalt bruger-lavet indhold, skal nok pakkes ind på en anden måde.
Links til Bethesda’s blog er broken btw, det ligner noget copy/paste gone wrong
super, rart de blev tvunget til at vånge op
#1:
Eller måske ikke indføres på et område, der i alle år har været gratis.
#2:
Takker. Jeg havde indsat linket med formaterede anførselstegn omkring.
hmmm
Det er nok ikke en kovending, men ligefrem en stagvending som Valve/Steam fortager sig.
I mit hoved bør de gøre det langt nemmere at donere penge til dem der laver de mods. Hvis en havde lavet en mod med +10 timers ekstra quests med en fed historie ville jeg gerne smide penge i det
1) Så længe at deres workshop ikke installere mods korrekt kan jeg ikke se dem tage penge for det
2) Nexus mod manager har allerede den mulig hed der hedder at donere til modmakers (at denne option så ikke lægger penge i zenimax’s pengepung er så deres problem)
Jeg forstår ikke hypen omkring mods nu til dags.
I gamle dage var mods fede. Total conversions som der virkeligt var brugt tid på. Fx Action Quake, Counter Strike, Urban Terror, Reaction Quake 3. Og diverse fede mods til Doom spillene, som Ghostbusters, Starwars osv.
I dag er de fleste mods noget fuldstændigt ligegyldigt. Lyserød hat mod eller platte lyde mod.
Som om det forbedrer spil oplevelsen. Før i tiden var mods tit federe end selve main spillet. Tænk på hvor mange Half Life spil der blev solgt alene pga CS dengang før det var stand alone.
#8:
Og de er langt de færreste, der spilder tid på de fleste mods.
Der findes Skyrim-mods derude, der tilsammen vil give hundredevis af timers nyt indhold, missioner osv.
Der findes mods, der genopbygger komplette byer, der tilføjer nye animationer, lader folk tilføje helt nye companions, overhauler spillets grafik, tilføjer teksturer i højere kvalitet.
Så ja, når indhold er bestemt af, hvad folk har lyst til at lave, vil der opstå mange fjollede mods.
På Nexusmods ligger der over 36.000 forskellige mods. Alle kan finde et eller andet fedt, de vil tilføje. Og det er derfor, mods hypes. Alle har mulighed for at tilføje noget til deres spiloplevelse, hvis de har lyst. Og I en tid, hvor spilfirmaer kræver betaling for snydekoder, så er det meget rart stadig at føle, at man har lidt frihed.
Og så vil jeg påstå, at der er forskel på omfanget af en total conversion til et spil som Quake 3 og et spil som Skyrim.