I dagens løb har det svirret med rygter om at Valve snart ville annoncere et Half-Life VR-spil med titlen Half-Life: Alyx. Men vi dækker typisk ikke rygter på Daily Rush, og vi besluttede da også på redaktionen at springe denne historie over.

Plot twist! Valve har for lidt siden bekræftet rygterne på Twitter:

Tilbage i april annoncerede Valve, at de arbejdede på et “flagship VR game”. Det spil ved vi så nu, er Half-Life: Alyx.

Vi er ikke helt ovre i HL3 CONFIRMED! territorie, men der er altså tale om det første nye Half-Life spil siden Half-Life 2: Episode Two, der udkom for over 12 år siden.

Tweetet fra Valve er den eneste officielle information om spillet, men det er nok en ret sikker antagelse, at Alyx Vance fra Half-Life 2 kommer til at spille en central rolle.

Som det fremgår, vil Valve afsløre mere om spillet torsdag aften dansk tid, hvor vi selvfølgelig er på pletten.

Opdateret 21/11: Valve har nu helt officielt annonceret Half-Life: Alyx og du kan læse meget mere om spillet her.

19 KOMMENTARER

  1. #1 – Helt enig. En VR-titel, som ingen har efterspurgt, til et relativt lille marked?

    Den annoncering lugter langt væk af “but wait – there’s more”, men Valve har da i hvert fald alles opmærksomhed på torsdag.

  2. #4 – Sandt, men er det virkelig det Valve vil? Det virker som et mærkeligt tidspunkt at skubbe til VR, når der allerede er rigeligt med produkter derude. Har de virkelig tillid til at deres eget headset er så meget bedre, end hvad andre tilbyder?

    Jeg køber den simpelthen ikke – Jeg mindes ikke et eneste VR-spil, som har fået så meget opmærksomhed, og min mavefornemmelse siger mig, at det er fordi markedet ganske enkelt ikke er til det, enten på grund af manglende interesse for VR eller grundet et kundesegment som prioriterer sin økonomi anderledes.

    Hvis den holder stik, så tror jeg Valve er naive. Jeg kan simpelthen ikke se hvilken kundegruppe der vil investere i Valves VR-kit udelukkende for at spille Half-Life. Det er simpelthen for dyrt for ét spil.

  3. …men for alle os som inderst inde aldrig rigtig har givet slip på HL. Det her skal/kan kun betyde at der kommer noget mere – hvorfor ellers genoplive noget man troede var død?

  4. #2 VR er jo konstant blevet skubbet væk med reference til at det er niche-marked, fordi der er ikke er nogen “triple-a” spil tilgængelige. Nu kommer de så endelig, og så har ingen efterspurgt dem?

    Det er efter min mening ingen overraskelse at det firma som har været omdrejningspunktet for VR også gerne ønsker at lave VR-spil, og så især disse flagship-titler, som mange har sagt var en forudsætning for at VR nogensinde blev andet end et nichemarked.

  5. #6 – med den info undrer annonceringen mig endnu mere.

    #8 – er det overhovedet tiltro til at spillet bliver SÅ godt? Lige så underholdende teknologien kan være, så har den, efter min mening, endnu sine mangler, især i forhold til FPS-genren, hvor styring og præcisionssigte endnu ikke er optimeret til den ellers “naturlige” følelse, som VR netop gerne bør give.

    Valve skal være velkomne til at overraske, men jeg tvivler på de gør det med denne titel – jeg er i hvert fald larmende kritisk allerede nu, og får en Diablo: Immortal-følelse i maven af det her projekt.

  6. #9 Valve’s strategi er ikke hardwaren men softwaren/platformen, så ved ikke hvorfor annonceringen undrer dig. Valve’s hardware har været nødvendigt fordi Facebook kunne kaste nok penge efter Oculus til at afbryde samarbejde med Valve.

    Der er ingen af os der kan vide om spillet kan blive godt, men nu har det nok, i en eller anden kapacitet, været undervejs i 5 år, og efter sigende uden nogen vilde krav på hverken VR eller Input-enheder. Så man må jo gå ud fra at det ikke er en teknologisk løsning, men en gamedesign løsning de er nået frem til.

    Sammenligningen med Diablo: Immortal er også helt bagvendt, årsagen til at Immortal var en skandale var fordi de pissede på “hardcore pc gamer”-communitiet, med et spil til mobil som sikkert ville være casual og microtransaction-baseret. Så i denne sammenhæn

  7. Feeeeedt. Endelig noget seriøst vr guf til os der investerede i vr for 5 år siden… min vive er jo blevet antik siden jeg købte den

    Men ja, dette kan potentielt blive det første “rigtige” AAA spil. FO4 vr og skyrim vr var IKKE AAA titler.. i hvert fald ikke i VR format.

    Så jeg kan godt forstå alle dem der har ventet på noget nyt hl er lidt edgy omkring en vr titel, men jeg må samtidig også sige at det på ingenmåde kommer bag på mig. Første dag jeg hørte om Steams egen VR brille vidste man jo der var noget på vej til netop det franchise.

  8. #9 Vi ved vel ikke med sikkerhed at dette projekt er et FPS eller har jeg misforstået noget? Jeg ved godt det er oplaget givet det er HL, men måske man kunne forstille sig en cover shooter i stil med Gears of War eller et slags RPG. I hvert fald et eller andet der tager sig bedre til i VR end FPS.

  9. Det er super – glæder mig til mere info i morgen.
    #13? Der er masser af fede FPS spil til VR. – Selv hygger jeg mig i DoomVR.
    og #11 – Tjek lige Wrath of Asgard!