Hvad gør du, når terminator-udgaven af George Washington kommer efter dig? Løber, vil nok være det rigtige svar. I Bioshock Infinite bliver du nemlig stillet overfor denne makabre skabning. Irrational Games har virkelig kreeret en både sjov og skræmmende fjende med deres “Motorized Patriot”, en robotklon af den første amerikanske præsident, komplet med Stars and Stripes på ryggen og en heftig “Peberkværn”. I den første heavy hitters video – små film om fjenderne i Bioshock Infinite – forklarer Ken Levine og crew lidt mere om denne fjende. Tjek videoen ud under nyheden. Bioshock udkommer den 19. oktober.

























