Forskruet græsk mytologi og ultravold er yderst populært “over there”. I hvert fald hvis man skal tro VGChartz, der fortæller at God of War 3 på udgivelsesdatoen har solgt over 450.000 enheder i USA. Her på Daily Rush er vi også meget begejstrede for spillet og vores egen BruneBanan gav spillet et flot 9-tal i karakter. Konstant action, spandevis af blod og arrige kampråb går aldrig af mode, og selv om God of War-trilogien nu er nået til ende, håber vi alle på at se mere til den skaldede spartaner og hans uslukkelige tørst efter hævn, afklædte kvinder og afrevne hoveder.

























