Har du tilbragt blot én enkelt dag på internettet de sidste par måneder, så har du sandsynligvis stiftet bekendtskab med Untitled Goose Game. Spillet lader dig styre en gås, som gennem list og skræppen skaber kaos i en lille by. Spillet blev udgivet til PC og Nintendo Switch tilbage i september, men det tyder på at Xbox One og PlayStation 4 også snart kan være med på bølgen.

Spillets achievements på Xbox One og trophies på PlayStation 4 er nemlig blevet opsnappet af henholdsvis TrueAchievements og Exophase. Det lader desuden til at udgivelsen er lige rundt om hjørnet, med en umiddelbar dato sat til den 17. december 2019, altså om blot 11 dage.

Spørgsmålet er naturligvis om du nænner at sætte tænderne i en gås juleaften, hvis du først får kæmpet dig igennem nogle af de morsomme eskapader som spillet byder på. Jeg regner selv med at svælge mig i andesteg den 24. december, så jeg har ingen kvaler.

2 KOMMENTARER