Sony var i går på banen med endnu (en ret så lækker) appetitvækker i videoform for Uncharted: The Nathan Drake Collection. De kunne samtidig fortælle, at du lige godt ti dage inden udgivelsen, vil kunne forsøge dig med en demo (29. september) inden Uncharted-fans vil kunne fornøje sig på deres PlayStation 4 med et “remix” af de tre første Uncharted-spil i 1080p og 60 billeder-i-sekundet (FPS). Gårsdagens trailer afslørede dog også, at den varslede multiplayer-betatest for Uncharted 4 vil blive skudt i gang den 3. december og køre indtil den 13. december. Det er næppe kun Dennis, som for alvor glæder sig til endnu en gang Uncharted her i efteråret. Sony har efterfølgende også bidraget med et indlæg på deres europæiske blog. Vi har vedhæftet traileren, som du absolut bør se.

























