Har du investeret i Uncharted: The Nathan Drake Collection til din PlayStation 4, har du samtidig mulighed for at forsøge dig med den varslede multiplayer betatest af Uncharted 4. Naughty Dog fortalte allerede i september måned, at denne betatest ville lægge for den 4. december, men via den europæiske PlayStation Twitter-konto, kunne vi i går erfare, at betatesten “tyvstarter” og det allerede går løs fra kl. 18.00 dansk tid i dag. Vi er ganske spændt på om den ambitiøse multiplayer-del af Uncharted 4 spiller efter hensigten. Vi fik senest en demonstration under Paris Game Week i slutningen af forrige måned.

5 KOMMENTARER