Final Fantasy XV nærmer sig sin to års-fødselsdag, men det er ikke nødvendigvis med de bedste nyheder. I en livestream har Square Enix meldt ud, at arbejdet på tre af de fire annoncerede DLC-udvidelser er blevet nedlagt. Det betyder at det blot er Ardyn der vil udkomme i marts 2019, mens de tre øvrige udvidelser, AraneaLuna og Noctis, ikke når at se dagens lys.

I samme livestream blev det også offentliggjort, at spillets director, Hajime Tabata, har forladt Square Enix. Han overtog udviklingen af Final Fantasy XV i 2013, efter Tetsuya Nomura ikke længere var med over projektet.

Af andre annonceringer fra livestreamen, kan også nævnes at en anime af Final Fantasy XV er på vej, ligesom en stand alone-version af spillets multiplayerdel, Comrades, bliver tilgængelig den 12. december i år – naturligvis på samtlige platforme, som spillet allerede er udgivet til.

Du kan se billedet herunder, for flere detaljer, og videoen nederst vil du vil se hele livestreamen.