I forbindelse med kampen mod Frankrig var der (igen) en del snak om, hvem som bør være på et landshold og hvem som er overflødig. Derfor har jeg lavet nogle regler for, hvordan man kan udfordre og overtage en plads på landsholdet, som 1v1-spiller eller 2v2-hold.
Sammensætning af landsholdet:

Landsholdet består af 6 1v1 spillere samt 3 2v2-hold. Disse spillere er deltagere i landskampe. Hvilken erstatningsspiller/-hold, der skal vælges i nødstilfælde, er op til landsholdskaptajnen baseret på dennes viden samt rating på DailyRush Ladder.

Optagelse på landsholdet:


For at kæmpe sig plads på landsholdet må man udfordre en af de landsholdsspillere/-hold, som på det respektive tidspunkt er på holdet. Der vil så spilles en bedst af 4, hvor udfordreren må vinde mindst 3-1 for at overtage pladsen.
Der vil blive spillet på følgende maps i nævnte rækkefølge:

  • 1v1: Lost Temple, Lost Temple, Dire Straits og Rivalry.
  • 2v2: Lost Temple, Hunters, Dire Straits, Rivalry.

    Hastigheden skal være fastest, da landskampe ligeledes vil blive spillet på denne hastighed. Der må ikke benyttes multiple accounts for at få forøge sine chancer på landsholdet, ligesom maphack, andre hacks samt disconnect frabedes.

    Retten til at udfordre:


    For at kunne udfordre en af landsholdsspillerne skal man opfylde et af følgende krav:


    1. Top 8 i DailyRush Ladder
    2. 1200 i rating i DailyRush Ladder
    3. 1250 i rating på Blizzard’s BattleNet
    4. Top 15 på BroodWar.com Ladder

    Det vil være rank/rating fredagen kl 18.00 før udfordringsmøde om søndagen, som er gældende. Det vil ikke være muligt at spille i løbet af ugen, da dette vil medføre for mange diffuse kampe og meget lidt kontrol. Hvis de implicerede i en udfordring vil mødes lørdag istedet kan dette aftales, hvis alle accepterer forslaget. Kan landsholdskaptajnen ikke deltage vil denne finde en substitut.
    På nuværende tidspunkt er der ikke nogle krav for at udfordre 2v2 holdene, da der ikke synes at være et sted, hvor man kan udskille de respektive hold. Udfordringer er derfor åbne. Ønsker en person fra et 2v2 hold at skifte hold, så bliver der en plads åben, som alle kan dyste om.
    Har man opfyldt et af ovenstående krav kan man via e-mail til den nuværende kaptajn melde, hvilken person eller hvilket hold man ønsker at møde. Man vil altid kun kunne udfordre én spiller eller ét hold. Ydermere kan man blot udfordre én gang om ugen.
    Medmindre anden information foreligger, så vil disse udfordringskampe starte hver søndag kl 16. I løbet af fredagen, hvis du opfylder et af kravene dér, kan du således e-maile personen på landsholdet og jeg med information om, hvem du er, hvilket krav du opfylder og hvem du vil udfordre.

    Flere udfordrere:


    Bliver en spiller henholdsvis et hold udfordret af flere, så vil der blive afholdt en mindre turnering for disse udfordrere. De vil spille en bedst af tre hvor Lost Temple er første map og taberen herefter vælger næste map. Samme regler gælder ellers som ovenfor. Vil en sådan turnering være HELT lige, så vil det være den højest rangerede i DailyRush Ladder, der vil få muligheden for at udfordre landsholdsspilleren.

    Observers:


    Der skal altid være mindst én observer/dommer per udfordringskamp. Dette skal sikre, at alle kampe spilles som de skal. Desuden kan Observer, lige så vel som spiller, kræve Screenshot fra kampen. Beder en observer om screenshot tager begge personer screenshot prompte. Ligeledes kan en spiller bede modstanderen tage screenshot. Kan en spiller ikke levere dette umiddelbart efter kampen tabes den respektive kamp.

    Tildelt udfordringskamp

    Landsholdkaptajnen kan på baggrund af spil observeret eller kampe mod en pågældende person / hold, som ikke opfylder kravene, tildele denne / disse en udfordringskamp. Herefter vælger spilleren / spillerne, hvem de ønsker at udfordrer på det nuværende hold.

  • 11 KOMMENTARER

    1. De maps, som er oplyst, at man skal spille på kan ændres, hvis der er væsentlige forskelle fra afstemningen på forsiden for Starcraft og de her nævnte.

      Ligeledes vil jeg holde sikre mig, at de ranks/ratings, som er påkrævet ligeledes giver et retvisende billede samt muligheder for udfordrere.

      Første udfordringsmøde vil være Søndag 8/10. Ønsker du at udfordre en 1v1 spiller, må du altså opfylde et af kravene fredag 6/10 kl 18. Du vil herefter kunne udfordre en spiller ved at emaile mig (meget gerne spilleren også! Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sende mails herfra).

      Jeg er MEGET åben over for konstruktiv kritik og eventuelle tilføjelser!

      H A V E F U N

    2. Skal måske blot for ordens skyld nævne spillerne.

      1v1:
      Donna
      Arch
      Fricker
      Hulu
      Superion
      Cantona

      2v2:
      Fricker/Arch
      Hulu/Cantona
      Shamar/Donna

    3. Jeg vil dog gerne sige, hvis EPO ønsker sin oprindelige plads vil dette blive istedet for Hulu, der var substitut.

      Hvis EPO/Britney ønsker at være et 2v2 hold, så trækker jeg mig og I kan få Hulus og min plads. Mht Donna og Shamar/Mouillac, så må de finde ud af, hvad de vil gøre.

    4. sorry jeg smed begge spil væk mod Zarma – jeg havde ham så meget i begge spil, men jeg lavede latterlige fejl som ødelagde det hele =[[

      Første spil havde jeg som toss nakket hans zerg expansion ved natural – dvs smadre hans 2 hatch dernede og tvang ham til at køre på de 2 hatch han havde i main… Jeg var desværre for utålmodig og angreb en gang til – i stedet for at vente på storm var færdig – og det tabte jeg så på =[

      Andet spil var zvz hvor jeg gik muta/lings og han gik +1 lings/scurges, hvor jeg totalt ownede ham i starten – smadrede først hans gas – så nogle drones – senere hans pool og et hatch uden selv at miste noget – men jeg gjorde den fejl at prøve at exp for tidligt – hvilket betød at han ved hjælp af gay micro og sine +1 lings fik smadret mine units og min exp =[ (dvs hans scourges stort set hele tiden ramte mine mutaer perfekt med det rigtige antal på hver)

      well i hvertfald surt at ligge så klart til at vinde begge spil men så alligevel tabe T_T

      -Fricker

    5. BARE ET SPØRGSMÅL:

      Jeg synes ikke det fremgår ret klart hvad der kræves for at udfordre i 2v2!

      Skal begge spillere opfylde kravene hver for sig (de forskellige ladders er 1v1 og har intet med 2v2 skills at gøre)

      Så det er vel dumt, eller hvad ?

      Tumle

    6. Som der står i teksten:

      På nuværende tidspunkt er der ikke nogle krav for at udfordre 2v2 holdene, da der ikke synes at være et sted, hvor man kan udskille de respektive hold. Udfordringer er derfor åbne.

      Ergo ingen krav.

      Ydermere ser det ikke ud til, at nogle vil udfordre landsholdsspillere denne uge…

    7. øh er det ikke lidt et problem hver gang dr ladderen blir resat? så kan alle og enhver jo blive otp 8 for en dag eller 2, eller mange dage, så svært det er at få gang i en ladder kamp….

      QDK

    8. erhm…
      Hvad nu hvis en spiller er bedre end en person på landsholdet, og sagtens kunne slå vedkommende bedste af tre eller bedre. Men at denne person fandt det ligegyldigt at opfylde de givne krav?

      Jeg tænker ikke på nogen bestemt person(really!, og jeg tænker slet ikke på mig selv, da jeg ikke mener jeg god nok!!). Jeg mener, er det ikke klart første privoritet at manden kan slå den udfordrede. Fordi hvis han kan det, må man jo gå ud fra at han i det mindste kunne nå top 8 på dr ikke? Jeg tror faktisk ikke der er den store risiko for at mange folk vil udfordre!

      kærlige hilsner fra manden der røg ud i første runde på NH