Embargoen for anmeldelser af Far Cry 5 er faldet her i dag. Spillet får generelt en ret så flot modtagelse. Vi skal lige teste mere multiplayer og co-op før vi afsiger vores dom.
Hører du til de mange som vil kaste sig over Far Cry 5 her efter midnat, vil du med al sandsynlighed ikke blive skuttet. Du kan nu læse ganske mange anmeldelser, hvor langt de fleste er rigtig positive. VG24/7 har vanen tro samlet sammen på meningerne og du kan finde en opdateret liste over medier, som har noget at sige om Far Cry 5.
Flere pointerer dog, at spillets AI ikke helt er som den skal være. Mange fejl og underlige situationer kan og vil opstå på den baggrund. Måske det bliver rettet til med en patch.
Vi offentliggører først vores anmeldelse i morgen, da især multiplayer lige skal have lidt mere spilletid. Vi har haft to mand i sving det meste af weekenden, så hold øje med vores artikel her i morgen. Du kan dog ganske passende læse vores klumme om Far Cry-serien og om hvad Far Cry spillene har bidraget med igennem årene.
Vi fik desværre først vores keys til spillet lørdag morgen. Derfor er det desværre ikke muligt at levere anmeldelsen før i morgen.




























Efter de få timer jeg har spillet vil jeg sige at spillet er flot, men det mangler ligesom wow effekten.
Jeg savner lidt landskaberne fra assassin’s creed origins hvor man af og til stopper og beundre landskaberne og livet i spillet.