Vi har stadig meget ondt i knæene, efter vi lavede et ni siders langt knæfald for Far Cry 3. Med ni bananer ud af ti mulige, er vi tydeligvist meget glade for spillet. Har du ikke læst anmeldelsen endnu, bør du kaste dig over den med det samme. Vi brugte ikke meget spalteplads på bane-editoren, da anmeldelsen allerede var ret lang. Men den er simpelt at bruge, omfattende og giver dig mulighed for at lave og dele multiplayerbaner. Du kan faktisk også lave singleplayerbaner, hvor du smider både dyr og mennesker på banen. Men det ser desværre ikke ud til, at du kan dele disse baner. Kun baner til online-spilleri kan deles. Men mon ikke pc-folket nok skal finde ud af det? Ubisoft har leveret en lille video, hvor de viser map-editoren frem. Undertegnede legede med det i aftes, og på to minutter blev der produceret en jungle fyldt med Vaas’er og sure bjørne. Det blev en episk kamp for overlevelse. Se videoen. Læs anmeldelsen. GLÆD DIG! Far Cry 3 er ude på torsdag.

2 KOMMENTARER