AnvilNext er hjertet, der banker under Assassin’s Creed III, og den heftigt opdaterede motor ligger til grund for, hvorfor vi er så forelskede i spillet. AnvilNext tilbyder et væld af nye, flotte og imponerende aspekter. Hovedpersonen Connor har fået mere end 1.000 nye animationer. Spilverdenen er varieret, vejrsystemerne og årstiderne skifter. Byerne er mere levende end nogensinde før, og så er slagmarken proppet med op til 2.000 AI-styrede karakterer på én gang. Det er altså imponerende! Især når spillet primært er designet til de efterhånden oldgamle konsoller. Vi er dog stadig mest imponeret af spillets brug af vandmasserne under kampene til søs. Det tager næsten pusten fra en, så godt Ubisoft har fået tøjlet det våde element! Du kan se AnvilNext i en flot præsentation under nyheden, læst op af en utrolig begejstret fortæller. Assassin’s Creed III udkommer den 30. oktober til Xbox 360 og Playstation 3. Det kommer senere til PC og Wii U.


























Ser så fedt ud, glæder mig. Nice lille Batman hilsen der til slut.