Man skal have spenderbukserne på, hvis man vil være nummer et under juletræet i år. FIFA 13 og Black Ops II er spået til at kæmpe om førstepladsen i efteråret og vinteren. Men nu har Ubisoft også meldt sig på banen. I et interview med MVC fortæller senior brand manager Matt Benson, at Ubisoft har i sinde at kaste mere end $4 millioner kroner efter kampagner for Assassin’s Creed III. Det er det største beløb, Ubisoft nogensinde har brugt på at reklamere for deres serie. Lige nu er der reklameplakater rundt omkring i de største byer – London skulle være proppet med dem. I næste måned skulle der gerne lande en lækker tv-reklame. Vi glæder os sådan set bare til at få fingre i spillet. Vi fik nemlig en lille forsmag på det – og du kan læse vores store preview – hvor vi forelskede os i spillet. Assassin’s Creed III er ude den 31. oktober til Xbox 360 og Playstation, PC og Wii U udgaven følger sidst i november. Hvilket AAA-spil kommer til at sælge bedst i 2012?

6 KOMMENTARER

  1. Jeg kan bekraefte at London er fyldt med plakater og spots diverse steder.

    Det er faktisk imponerende. Spillet for super meget opmaerksomhed!

  2. Jeg må også indrømme at AC3 er det spil jeg ser mest frem til i år, med mindre Blizzard ved et mirakel udgiver SC2 HotS i år