Næste ser vi ankomsten af to af efterårets sidste store titler. Vi har allerede haft fat i Just Cause 3 i dag, men også Ubisoft lander med deres Rainbow Six Siege om præcis en uge. Skulle du være særligt interesseret i PC-versionen af spillet, og har du et NVIDIA-grafikkort i din spand, bør du lige se dagens NVIDIA GameWorks-trailer, som sætter fokus på de lækkerier, som PC-versionen også disker op med. Hvis du bliver kåd af at høre om “temporal anti-aliasing” eller endnu bedre: “horizon-based ambient occlusion”, kan du samtidig lige tage en tur forbi NVIDIAs blog, hvor de forklarer lidt mere om, hvorfor det er en rigtig god ide at være ejer af et GeForce GTX grafikkort, hvis du har virtuelle terrorister i sigte i begyndelsen af næste uge. Vi har vedhæftet traileren her. Udover PC-versionen bliver Rainbow Six Siege også udgivet til PlayStation 4 og Xbox One.

2 KOMMENTARER

  1. #1
    Der kommer aldrig en “rigtig” R6 igen.
    Der er ikke nogen “nye” gamere idag som kan klare at blive skudt i et skud.
    Det rå og utilgivelige gameplay i R6 er en saga blot.

    Beklager.

    Jeg elskede ellers det gamle R6, gerne med NATO mod våben pakken..